Om følgeevalueringen

Følgeevalueringen af de 15 hårde ghettoområder forventes at afdække hovedparten af de forandringer og virkninger samt muligheder, udfordringer og barrierer, der følger med omdannelsen af disse områder. Det gælder både i forhold til områderne og beboerne. Udsatteområder.dk er en platform for den viden, evalueringen skaber – til gavn for hele Danmarks almene sektor.


SBi/BUILDs evaluering i det fysiske spor skal overordnet bidrage med viden om:

  • Hvilken betydning har de fysiske indsatser for livet i et hårdt ghettoområde?
  • For bydelens sammenhænge med den omgivende by?
  • For bydelens omdømme og attraktionsværdi?


VIVEs evaluering i det social spor skal overordnet bidrage med viden om:

  • De forandringer og virkninger, som tiltagene i de hårde ghettoområder bidrager til på individ og områdeniveau.
  • Sammenhængen mellem sociale, udlejningsmæssige og fysiske redskaber
  • De boligsociale indsatsers bidrag
  • Sammenhængen mellem udviklingen i de 15 hårde ghettoområder og den øvrige almene boligsektor.

Følgeevaluering af omdannelse af de 15 hårde ghettoer i kort form

Hvilke områder bliver undersøgt?

Følgeevalueringen analyserer udviklingen i omdannelsen af de 15 boligområder, der var på ghettolisten 1. december 2018 benævnes som ’hårde ghettoområder’. 

Det drejer sig om:

Hvad indgår i den aktuelle følgeevaluering?

I de udvalgte områder gennemføres indsatser og regulering, der typisk er knyttet til områdernes fysiske udformning, til de sociale forhold og til forbedring af udlejningssituationen.

Områderne modtager derfor betydelige bevillinger fra Landsbyggefonden til både boligsociale- og fysiske tiltag.

En andel af de igangværende tiltag styrkes med den vedtagne parallelsamfundspakke, og nye tiltag kommer til.

Det er den samlede mængde af et boligområdes igangværende og nye indsatser, der indgår i følgeevalueringen.

Hele vejen rundt om områdernes udvikling over tid

Undersøgelserne følger to parallelle, faglige spor. Et spor med fokus på områdernes fysiske transformationer og omdømme. Og et spor, der zoomer ind på områdets sociale og organisatoriske forhold og forandringer.

 

Følgeevalueringens to spor supplerer hinanden, og tilsammen skabes en viden om omdannelserne. Denne unikke viden formidles på tværs i en løbende proces.

 

  • I følgeevalueringens fysiske spor foretager BUILS/AAU f. eks. en stor mængde af kvalitative undersøgelser i områderne. Det tilstræbes, at disse kommer til at spille sammen med den sociale evaluering.
  • I følgeevalueringens sociale spor analyserer VIVE forandringerne i områdernes beboersammensætning, attraktions-, velfærds- og serviceniveau – og forandringer i livschancer, tryghed og trivsel blandt både eksisterende beboere, tilflyttere og fraflyttere. Der gennemføres også interviews med beboere og centrale aktører med henblik på at afdække organisering og implementering og boligsociale indsatsers bidrag.

 

Resultaterne bliver formidlet løbende, så de kan spille aktivt ind i udviklingen af både de hårde ghettoer og de områder, der kan være i risiko for at udvikle sig til at blive hårde ghettoer.

 

Undersøgelsernes resultater bliver formidlet løbende, så de kan spille aktivt ind i udviklingen af de udsatte boligområder i Danmark.

Følgeevalueringen analyserer parallelsamfundsaftalens spor

Målsætningen for følgeevalueringen er at tegne et nuanceret billede af de kommende års radikale transformationer af de berørte boligområder.


Overordnet søger følgeevalueringen at belyse, hvorvidt det lykkes at:

 

  • Fjerne forekomsten af hårde ghettoområder i Danmark i 2030.
  • Skabe blandede by- og boligområder.
  • Øge beboernes livschancer


Under disse tre overordnede målsætninger fokuserer evalueringen fx på:

 

  • Attraktive boligområder med høj grad af tryghed.
  • Skalaforhold og struktur, evt. nedskalering af eksisterende byggeri.
  • Varierede boligudbud, zoneopdeling af by- og landskabsrum.
  • Arkitektonisk kvalitet, identitetsbærende og oplevelsesrig arkitektur.
  • Velfungerende velfærds- og servicetilbud tilpasset lokale behov, opløsning af den monofunktionelle by.
  • Ændret infrastruktur, så boligområderne hænger sammen med den omgivende by.
  • Blandet beboersammensætning.
  • Øgede muligheder for fx beskæftigelse og uddannelse.
  • Stærke fællesskaber.
  • Aktivt fritidsliv.
  • Øget trivsel.

 

Nogle af målsætningerne er særligt centrale for følgeevalueringens fysiske dimension, mens andre har særlig stor betydning i undersøgelsen af de sociale omdannelsesprocesser.


Tilsammen udgør de et fælles og helhedsorienteret afsæt for undersøgelserne af forandringsprocesserne i de udvalgte boligområder.

Mere om den fysiske følgeevaluering

Følgeevalueringen af de fysiske omdannelser sætter fokus på 15 af de hårdest udsatte boligområder i Danmark. Disse områder vil i de kommende år være genstand for omfattende fysiske forandringer, og i den forbindelse skal følgeevalueringen:

  • Undersøge virkningerne af de fysiske forandringer
  • Sikre udveksling af erfaringer på tværs af de 15 udsatte boligområder
  • Kvalificere fysiske forandringsprocesser, også i andre udsatte boligområder, gennem formidling af forskningsbaseret viden

Opgaven er at kortlægge de fysiske forandringer og forstå deres indvirkning på bydelen og dens beboere. Følgeevalueringen vil blandt andet stille skarpt på:

  • Hvordan de fysiske omdannelser forandrer det levede liv i boligområderne?
  • Hvordan de fysiske omdannelser påvirker boligområdernes sammenhænge med den omgivende by?
  • Hvordan de fysiske omdannelser påvirker bydelens omdømme?

Mere om den sociale følgeevaluering

Formålet med evalueringen at tilvejebringe viden om forandringerne i de hårde ghettoområder og den almene sektor i øvrigt.

 

På samme tid understøtter evalueringen den løbende forandringsproces i de hårde ghettoområder.

 

Det sker på baggrund af en systematisk analyse af sociale og organisatoriske forandringer, resultater og sammenhænge.

 

Evalueringen skal understøtte forandringer med fokus på fire områder:

  • De 15 hårde ghettoområder.
  • Beboere i de 15 hårde ghettoområder.
  • De, der flytter fra de 15 hårde ghettoområder.
  • De øvrige almene boligområder.

 

Evalueringen skal bidrage med viden om:

  • De forandringer og virkninger, som tiltagene i de hårde ghettoområder bidrager til på område- og individniveau,
  • Sammenhængen mellem sociale, udlejningsmæssige og fysiske redskaber.
  • De boligsociale indsatsers bidrag.
  • Sammenhængen mellem udviklingen i de 15 hårde ghettoområder og den øvrige almene boligsektor.

 

Evalueringen skal således helt overordnet give viden om, hvorvidt det lykkes:

  • at der ikke længere er hårde ghettoområder i 2030.
  • at skabe blandede by- og boligområder.
  • at øge beboernes livschancer.

Tidslinie

2018

Evalueringen påbegyndes

BUILD/AAU begynder evalueringens fysiske spor.

2019

Indledende registreringer og dialogmøder

De indledende registreringer i boligområder påbegyndes. De tjener som en form for baseline for de følgende evalueringsaktiviteter.

Det første af en række dialogmøder afholdes med deltagelse fra otte hårde ghettoområder.

Formålet med dialogmøderne er at kvalificere analyserne, at bringe viden og data i spil samt at skabe erfaringsudveksling på tværs af de udsatte boligområder.

På dialogmøderne er deltagere tværs af de boligafdelinger og kommuner, der vil blive omfattet af følgeevalueringerne.

2020

Evalueringens sociale spor begynder

VIVE begynder evalueringens sociale spor.

Delrapporteringer på det fysiske spor i evalueringen.

Dialogmøde afholdes med deltagelse fra de resterende syv hårde ghettoområder.

2021

Alle følgeevalueringens boligområder mødes til dialog

Yderlige delrapporteringer fra den fysiske dimension af følgeevalueringen.

Der afholdes fælles dialogmøde for alle 15 hårde ghettoområder.

2022

Social baselinerapport, fysisk delrapportering og dialogmøde

Det sociale spor udgiver en baselinerapport.

Delafrapportering på den fysiske spor.

Der afholdes dialogmøde med fokus på evalueringens fysiske spor.

2023

Dialogmøde med fysisk fokus

Der afholdes dialogmøde med fokus på evalueringens fysiske spor.

2024

Fysisk deafrapportering. Fælles dialogmøde

Delrapportering på det fysiske spor af evalueringen.

Der afholdes dialogmøde på tværs af det fysiske og det sociale spor for alle 15 hårde ghettoområder.

2025

Social midtvejsrapport, fysiske delevaluering og fælles midtvejskonference

Det sociale spor i evalueringen offentliggør en midtvejsrapport.

Delrapportering på det fysiske spor i evalueringen.

Midtvejskonference.

Der afholdes dialogmøde med fokus på evalueringens fysiske spor.

2026

Delafrapportering og dialogmøde på det fysiske spor

Delrapportering på det fysiske spor i evalueringen.

Der afholdes dialogmøde med fokus på evalueringens fysiske spor.

2027

Dialogmøde og delafrappotering for det fysiske spor

Delrapportering på det fysiske spor i evalueringen.

Der afholdes dialogmøde med fokus på evalueringens fysiske spor.

2028

Dialogmøde på tværs

Der afholdes dialogmøde på tværs af det fysiske og det sociale spor for alle 15 hårde ghettoområder.

2029

Social afslutningsrapport, fysisk bog - og afslutningskonference

Det sociale spor offentliggør en afslutningsrapport.

Det fysiske spor udgiver en bog.

Afslutningskonference.

Mød holdet bag følgeevalueringen

Yderligere materiale om boliglivet i udsatte områder

Magasin: Samfundsøkonomen (temanummer: Udsatte boligområder)

Denne online-udgivelse stiller skarpt på de boligområder, der siden 1980’erne fra politisk hold længe har været betegnet som præget af et komplekst sæt af sociale, organisatoriske, fysiske og økonomiske problemer. Denne tilstand har tilsyneladende ikke ændret sig i årtier.

Det har blandt andet ledt til, at der fra politisk hold i 2010 kom den første liste over ghettoområder, og at Parallelsamfundsaftalen kom i 2018, hvor målet er, at der ikke eksisterer ghettoer i 2030. Både aftalen og brugen af selve ghetto-begrebet siden har været genstand for heftig debat.

Dette temanummer beskæftiger sig med udsatte boligområder i forhold til at forstå, hvad problemerne egentlig er og ikke mindst i forhold til, hvad man forskningsmæssigt ved kan være en farbar vej at gå i løsningen på problemerne.

Temanummeret rummer bidrag fra danske forskere, der beskæftiger sig indgående med udsatte boligområder og her zoomer ind på ind på bestemte dele af problematikken. Nummeret rummer også indslag fra vores to nabolande, Norge og Sverige, i forhold til deres erfaringer med at løse den boligmæssige segregering.

Læs blandt andet bidrag fra Vibeke Jakobsen, Hans Skifter Andersen, Rikke Skovgaard (BUILD) , Kristine Vasiljeva og Gunvor Christensen (VIVE).

 

Pjece: Boligsociale indsatser - kort fortalt

Dette hæfte er produceret af VIVE, og giver en introduktion til, hvad boligsociale indsatser er, hvilke udfordringer de ofte har til formål at afhjælpe, og hvilke indsatser der rent faktisk virker.

Målet med boligsociale indsatser er at forebygge og afhjælpe, at udsatte, almene boligområder udvikler sig i en negativ retning, og de kan således have stor indflydelse på en række forhold i boligområdet. 


Undersøgelser af boligsociale indsatser viser, at indsatser bidrager til, at flere beboere deltager i boligområdets aktiviteter, og at de får et mere positivt syn på hinanden. De føler sig også sig mere trygge og oplever mindre hærværk og anden kriminalitet. Endelig så oplever beboerne, at deres boligområde i kraft af den boligsociale indsats får et bedre ry.

 

Blog: Om at bo i et ’hul’ i Danmarkskortet – mediehistorier og beboeroplevelser i de særligt udsatte boligområder

Motalavej i Korsør blev over sommeren 2020 kendt, da det kom frem at en fejde mellem to libanesiske familier i årevis havde været årsag til uroligheder i området. Motalavej er derfor et godt eksempel på, hvad der sker, når medierne reporterer fra 'hullerne i Danmarkskortet'.

Mette Mechlenborg og Marie Stender (begge fra BUILD) blogger her om mediedækningen og beboeropleveelsen af livet i en række af Danmarks udsatte boligområder.