Om følgeevalueringen

Følgeevalueringen skal i de kommende år spore langtidseffekter og resultater, som bla. det vedtagne parallelsamfundsudspil afsætter i de udsatte boligområder. Evalueringen tegner et nuanceret og helhedsorienteret billede af forandringerne. Udsatteområder.dk er en platform for formidling af den indsamlede viden – til gavn for hele Danmarks almene sektor. Evalueringen er sat i gang af Landsbyggefonden.

 

 

Hvilke områder bliver undersøgt?

Følgeevalueringen zoomer ind på udviklingen i de 15 boligområder, der fra officielt hold regnes for ’hårde ghettoer' pr. 1. december 2018. Det drejer sig om:

Hvad indgår i evalueringen?

Her gennemføres indsatser og regulering knyttet til områdernes fysiske udformning, til de sociale forhold og til forbedring af udlejningssituationen.

 

Områderne modtager derfor betydelige bevillinger fra Landsbyggefonden til både boligsociale- og fysiske tiltag.

 

Det er således den samlede mængde af et boligområdes igangværende og nye indsatser, der indgår i følgeevalueringen.

Hele vejen rundt om langtidseffekterne

Undersøgelserne følger to parallelle, faglige spor. Et spor med fokus på områdernes fysiske transformationer og omdømme. Og et spor, der zoomer ind på områdets sociale og organisatoriske forhold og forandringer.


Resultaterne fra de to undersøgelser samarbejdes og analyseres på tværs i en løbende proces.


Den fysiske følgeevaluering rummer f.eks. en stor mængde af kvalitative undersøgelser i områderne. Disse spiller sammen med, og supplerer, den sociale evaluering.


På samme måde skal den sociale følgeevaluering styrke de fysiske undersøgelsers kvantitative spor.


Med denne tilgang søger undersøgelserne at nå hele vejen rundt om et udvalgt boligområde.

 

Undersøgelsernes resultater bliver formidlet løbende, så de kan spille aktivt ind i udviklingen af de udsatte boligområder i Danmark.

15 punktnedslag, tre målsætninger for følgeevalueringen

Målsætningen for følgeevalueringen – med særligt blik for hhv. de fysiske transformationer og for de sociale processer – er at tegne et nuanceret billede af de kommende års radikale transformationer af de berørte boligområder.

 

De overordnede målsætninger for følgeevalueringen er at se nærmere på:

 

  • Ingen ghettoer i 2030
  • Blandede by- og boligområder
  • Øgede livschancer

 

Under de tre generelle målsætninger fokuseres på:

 

  • Attraktive boligområder med høj grad af tryghed
  • Skalaforhold og struktur, evt. nedskalering af eksisterende byggeri
  • Varierede boligudbud, zoneopdeling af by- og landskabsrum
  • Arkitektonisk kvalitet, identitetsbærende og oplevelsesrig arkitektur
  • Velfungerende velfærds- og servicetilbud tilpasset lokale behov, opløsning af den monofunktionelle by
  • Ændret infrastruktur – byudvikling mod boligområder, der hænger sammen med den omgivende by
  • Blandet beboersammensætning, beskæftigelse og uddannelse
  • Stærke fællesskaber, ejerskab og naboskab
  • Aktivt fritidsliv, trivsel og livsmestring
  • Handlekraft og medborgerskab

To ben i fælles afsæt

Nogle af målsætningerne er særligt centrale for følgeevalueringens fysiske dimension, mens andre har særlig stor betydning i undersøgelsen af de sociale omdannelsesprocesser.

 

Tilsammen udgør de et fælles og helhedsorienteret afsæt for undersøgelserne af forandringsprocesserne i de udvalgte boligområder.

Den fysiske følgeevaluering

Følgeevalueringen af de fysiske omdannelser sætter fokus på 15 af de hårdest udsatte boligområder i Danmark. Disse områder vil i de kommende år være genstand for omfattende fysiske forandringer, og i den forbindelse skal følgeevalueringen:

  • Undersøge virkningerne af de fysiske forandringer
  • Sikre udveksling af erfaringer på tværs af de 15 udsatte boligområder
  • Kvalificere fysiske forandringsprocesser, også i andre udsatte boligområder, gennem formidling af forskningsbaseret viden

Opgaven er at kortlægge de fysiske forandringer og forstå deres indvirkning på bydelen og dens beboere. Følgeevalueringen vil blandt andet stille skarpt på:

  • Hvordan de fysiske omdannelser forandrer det levede liv i boligområderne?
  • Hvordan de fysiske omdannelser påvirker boligområdernes sammenhænge med den omgivende by?
  • Hvordan de fysiske omdannelser påvirker bydelens omdømme?

Den sociale følgeevaluering

Formålet med følgeevalueringen af de sociale omdannelsesprocesser i otte af de 15 hårdest udsatte boligområder er løbende at tilvejebringe og formidle viden.

  • Undersøger virkningen af igangværende indsatser
  • Kvalificerer forandringsprocessen i de otte udvalgte boligområder
  • Bidrager til at forebygge og forstå de mekanismer, der medvirker til/forebygger udsathed på både område- og individniveau

Opgaven er at følge, forstå, understøtte og formilde de forandringer og virkninger, som indsatserne i de udvalgte boligområder bidrager til. Dette gælder blandt andet:

  • Sammenhængen mellem sociale, udlejningsmæssige og fysiske indsatser
  • De boligsociale indsatsers organisatoriske og indsatsnære bidrag til forandringen
  • Sammenhængen mellem udviklingen i de hårdest udsatte boligområder og den øvrige almene boligsektor

Tidslinie

2018

Evalueringen påbegyndes

De indledende registreringer i boligområder tjener som en form for baseline for de følgende evalueringsaktiviteter.

2019

Lokale workshops og tværgående dialoggrupper

For hvert af de otte områder afholdes en række workshops med forankring i det enkelte boligområde. Formålet med disse workshops er at indsamle viden, kvalificere analyserne samt bringe viden og data i spil.

Dialoggrupper bliver sammensat på tværs af de boligafdelinger og kommuner, der vil blive omfattet af følgeevalueringerne. Dialoggruppen skal medvirke til løbende at kvalificere evalueringen samt sikre vidensdeling mellem områderne med afsæt i den viden, som evalueringen løbende tilvejebringer.

2020

Delafrappportering på den fysiske dimension af følgeevalueringen

Der afholdes møder i de lokaltforankrede workshops og i de tværgående dialoggrupper.

2021

Delafrappportering på den sociale dimension af følgeevalueringen

Der afholdes møder i de lokaltforankrede workshops og i de tværgående dialoggrupper.

2022

Delafrappportering på den fysiske dimension af følgeevalueringen

Der afholdes møder i de lokaltforankrede workshops og i de tværgående dialoggrupper.

2023

Møder i lokaltforankrede workshops og tværgående dialoggrupper

2024

Delafrappportering på den fysiske dimension af følgeevalueringen

Der afholdes møder i de lokaltforankrede workshops og i de tværgående dialoggrupper.

2025

Delafrappportering på den sociale dimension af følgeevalueringen

På baggrund af den indsamlede viden i evalueringen delrapporter afholdes en midtvejskonference. Her belyses og diskuteres udviklingen i de udsatte boligområder.

Desuden afholdes der møder i l de lokaltforankrede workshops og i de tværgående dialoggrupper.

2026

Delafrappportering på den fysiske dimension af følgeevalueringen

2027

Der afholdes møder i de lokaltforankrede workshops og i de tværgående dialoggrupper

2028

Endelig afrapportering der danner grundlag for en afsluttende konference

På konferencen belyses og diskuteres udviklingen i de udsatte boligområder.

2029

Den afsluttende afrapportering publiceres til en bred distribution

Regeringens plan for socialt udsatte boligområder

Regeringen har vedtaget planen "Ét Danmark uden parallelsamfund - Ingen ghettoer i 2030" med 22 initiativer fordelt på fem overordnede temaer:

  • Fysisk nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder

  • Mere håndfast styring af hvem der kan bo i udsatte boligområder

  • Styrket politiindsats og højere straffe skal bekæmpe kriminalitet og skabe mere tryghed

  • En god start på livet for alle børn og unge

  • Regeringen følger op på indsatsen mod parallelsamfund