Resultater

Her på siden finder du følgeevalueringens resultater. Både den producerede viden, der ser på effekter på tværs af de undersøgte boligområder - og de resultater, der omhandler fysiske eller sociale undersøgelser af et afgrænset boligområde.

Evalueringens tværgående resultater

Den opsamlede viden omhandler sociale, fysiske og organisatoriske forandringer. En del af denne viden går på tværs af følgeevalueringens to forskningsspor og findes herunder:

 

  • Fysiske indsatser i de 15 omdannelsesområder
    ​Dette notat samler op og ser på tværs af de fysiske indsatser, der planlægges og er under udvikling i 15 udsatte boligområder. De 15 boligområder blev med Parallelsamfundsaftalens vedtagelse i 2018 udpeget som omdannelsesområder (dengang 'hårde ghettoer'), og de indgår dermed i den følgeevaluering, som Aalborg Universitet (BUILD) og VIVE samarbejder om.

 

  • Ghettoen i medierne
    Dette notat opsummerer 15 mindre medieanalyser af de 15 omdannelsesområder i regeringens parallelsamfundsaftale, som pt. er under radikal omdannelse frem til 2028. De 15 medieanalyser er en del af BUILDs Følgeevaluering af danske ghettoomdannelser Landsbyggefonden (2019-2028), og baserer sig på skriftlige medier (aviser, dagblade og ugeblade) i en periode på 12 måneder fordelt mellem 2018-2021.

Du kan også besøge sidens Danmarkskort, hvis du søger viden om et særligt boligområde i følgeevalueringen.

Læs mere om de kommende, tværgående rapporter fra VIVE

I tre rapporter leverer VIVE viden om resultaterne i det sociale spor:

 

De 15 omdannelsesområder

Det overordnede mål med parallelsamfundsaftalen er, at de eksisterende omdannelsesområder udvikler sig til at blive velfungerende og blandede boligområder – både i forhold til beboere og boligtyper.

 

Antagelsen er, at de fysiske, sociale og udlejningsmæssige redskaber skaber forandringerne i de 15 omdannelsesområder. Det er op til hvert enkelt boligområde at sammensætte de tre typer af redskaber, så man når målene.

 

Fælles er dog, at redskaberne lokalt er tænkt sammen og afstemt i forhold til, hvordan de samlet set kan ændre et hårdt ghettoområde til et blandet boligområde.

 

VIVE undersøger, hvilke forandringer og virkninger de tre redskaber skaber for områderne – herunder, hvordan de boligsociale indsatser bidrager i processen. Følgende spørgsmål undersøges:

  • Hvordan ændrer beboersammensætningen sig i perioden?
  • Hvordan udvikler områdernes attraktion og beboernes tryghed sig?
  • Hvordan udvikler områdernes velfærds- og servicetilbud sig med særligt fokus på skoler, daginstitutioner og politi? Og hvordan bidrager de boligsociale indsatser?
  • Hvilke redskaber eller tiltag bringer relevante parter i spil i forandringsprocessen?
  • Hvordan implementeres tiltagene? Hvordan spiller sociale-, fysiske- og udlejningsmæssige redskaber sammen? Og hvad er de boligsociale indsatsers bidrag?

 

De beboere, der bor i omdannelsesområderne?

VIVE har her fokus på, hvordan beboerne udvikler sig i forhold til deres socioøkonomiske status, trivsel og livschancer, og hvordan den boligsociale indsats bidrager til udviklingen.

 

En antagelse er, at tilflyttere i udgangspunktet har en bedre socioøkonomisk status og bedre livschancer, og at det kan have en afsmittende virkning på eksisterende beboere med lavere socioøkonomisk status og ringere livschancer.

 

VIVE undersøger:

  • Hvordan beboernes – både tilflyttere og eksisterende – socioøkonomiske status, trivsel og livschancer bliver påvirket af de fysiske, udlejningsmæssige og sociale redskaber og hvordan den boligsociale indsats bidrager til forandringen.
  • Hvordan boligorganisationer og kommuner løfter opgaven med til- og fraflytning, herunder hvad det boligsociale bidrag består i?

 

 

De beboere, der fraflytter omdannelsesområderne

VIVE har fokus på de borgere, der flytter fra de 15 omdannelsesområder – både i forhold til målsætningerne om, der ingen omdannelsesområder er i 2030, at man har skabt blandede by-og boligområder, og at beboernes livschancer er øget.

 

De fraflyttede borgere er vigtige at følge og analysere, for hvis en konsekvens af Parallelsamfundsaftalen er, at der opstår nye udsatte områder andre steder, vil vi samfundsmæssigt være lige vidt.

 

Det vil også være uhensigtsmæssigt, hvis fraflytningerne forringer de fraflyttede beboeres livschancer – eksempelvis fordi de får ringere mulighed for at få nødvendig støtte.

 

Det er derfor vigtigt at vide, hvordan det går de fraflyttede beboere.

 

VIVE vil undersøge følgende spørgsmål:

  • I hvor høj grad sker fraflytningerne som et planlagt led i den fysiske omdannelse og i hvor høj grad af andre årsager?
  • Hvilke socioøkonomiske mønstre ser man blandt de fraflyttede beboere?
  • Påvirkes de fraflyttedes socioøkonomiske status, trivsel og livschancer – og i så fald hvordan?
  • Hvordan arbejder boligorganisationer og kommuner i modtagerområderne, herunder hvordan beboernes muligheder for at få ’en understøttende indsats’ påvirkes?

 

De øvrige almene boligområder

VIVE undersøger, hvor beboerne flytter hen, og hvilke implikationer det har for resten af den almene sektor.

 

Ved at følge udviklingen tæt frem til 2029 vil man kunne monitorere, om afviklingen af de hårde ghettoområder er på rette spor, og om fraflytningerne risikerer at skabe udsatte områder andre steder.

 

Det vil også kunne give viden om, hvorvidt forekomsten af rumlig udsathed stiger; vil vi eksempelvis se, at der bliver flere udsatte boligområder, når der ikke længere findes hårde ghettoområder?

 

I dette genstandsfelt undersøges følgende spørgsmål:

  • Hvor flytter/flyttes beboere fra omdannelsesområderne hen?
  • Hvordan påvirker fraflytningerne beboersammensætningen i den almene sektor som helhed?

Fysiske undersøgelser af enkelte boligområder

Det fysiske spor i evalueringen bidrager med delrapporter for hvert enkelt boligområde, hvor udviklingen i de fysiske tiltag følges tætUndersøgelserne skydes i gang med en række før-målinger (baseline-rapporter):

Se mere om de publicerede baseline-rapporter i det fysiske spor

Baselineundersøgelser

Hvilke områder er undersøgt i baselineundersøgelserne?

De publicerede rapporter skal udgøre en række baselineundersøgelser, der kortlægger forholdene i boligområderne, før de planlagte fysiske omdannelser sættes i værk.

Baselineundersøgelserne, der kan læses og downloades på BUILD’s hjemmeside, zoomer ind på forhold i disse boligområder:

Hvad er fokus for baselineundersøgelserne?

Baselineundersøgelserne følger:

  • Beboernes oplevelse af de kommende forandringer.
  • Medieomtale af boligområderne.
  • Forskelligheden i de fysiske forhold og de planlagte tiltag vedr. de fysiske omdannelser blandt de fire undersøgte hårde ghettoområder.

Analyserne bygger bl.a. på spørgeskemaundersøgelser og kvalitative interviews.

Hvad er de foreløbige konklusioner af baselineundersøgelserne?

De foreløbige konklusioner på tværs af baselineundersøgelserne peger på:

  • Lovpakken opleves meget forskelligt af beboerne.
  • Dårlig medieomtale hæmmer udviklingen af et boligområde.
  • Bebyggelsernes fysiske udformning og geografiske kontekst varierer meget - det gør udgangspunktet for indsatser i de 15 boligområder meget forskellige.