Resultater

Formidling af viden er en hjørnesten i både det fysiske og sociale spor i evalueringen. Viden fra de to spor vil løbende blive offentliggjort på denne side: Hvilke forandringer og virkninger har de fysiske, udlejningsmæssige og sociale redskaber medført, og hvordan har de boligsociale indsatsers organisatoriske og aktivitetsnære været et bidrag?

Formidlingen af evalueringens delresultater og konklusioner sker på mange måder.

 

  • Det fysiske spor i evalueringen bidrager med delrapporter for hvert enkelt boligområde, hvor udviklingen i de fysiske tiltag følges tæt.
    Der kommer fire delrapporter for hvert område frem til 2029. Det fysiske spor resulterer også i tværgående rapporter undervejs samt en afsluttende rapport.
  • Det sociale spor bidrager med tre afrapporteringer, der på tværs af områderne viser og analyserer fremdriften i forhold til at nå målene i 2030.
    Der kommer en baselinerapport, en midtvejsrapport og en afsluttende rapport.

Udsatteområder.dk vil altså løbende blive udbygget med ny viden.

Evalueringens foreløbige resultater

Den opsamlede viden vil omhandle sociale, fysiske og organisatoriske forandringer på fire niveauer:

  • De 15 hårde ghettoområder (dvs. områdeniveau)
    I takt med, at viden genereres, vil her optræde data på relevante indikatorer.
  • De beboere, der bor i de 15 hårde ghettoområder (dvs. individniveau)
    I takt med, at viden genereres, vil her optræde data for trivsel, motivation, livsmestring, arbejde, uddannelse etc.
  • De beboere, der fraflytter de 15 hårde ghettoområder (dvs. individniveau)
    I takt med, at viden genereres, vil her optræde data for trivsel, motivation, livsmestring, arbejde, uddannelse (samme som ovenfor) etc.
  • De øvrige almene boligområder (dvs. områdeniveau)
    Fx den såkaldte vandsengseffekt – hvor flytter beboerne fra de berørte boligområder hen?

Evalueringens indsigter offentliggøres løbende

  • Afrapportering på det fysiske spor i evalueringen.
    I takt med, at forskerne fra SBi/BUILD producerer delrapporterne i evalueringen, vil man her finde en kort tekst, der knytter sig til de enkelte delrapporter.
    Der vil også komme til link til den fulde rapport.
  • Afrapportering på det sociale spor i evalueringen.
    I takt med, at VIVEs forskere producerer delrapporter i det sociale spor, vil man finde en kort tekst, der knytter sig til den viden, der findes i de enkelte rapporter.
    Der vil også blive linket til den fulde rapport.

RAPPORTER OM DET SOCIALE SPOR

I tre rapporter leverer VIVE viden om resultaterne i det sociale spor:

 

De 15 hårde ghettoområder

Det overordnede mål med parallelsamfundsaftalen er, at de eksisterende hårde ghettoområder udvikler sig til at blive velfungerende og blandede boligområder – både i forhold til beboere og boligtyper.

 

Antagelsen er, at de fysiske, sociale og udlejningsmæssige redskaber skaber forandringerne i de 15 hårde ghettoområder. Det er op til hvert enkelt boligområde at sammensætte de tre typer af redskaber, så man når målene.

 

Fælles er dog, at redskaberne lokalt er tænkt sammen og afstemt i forhold til, hvordan de samlet set kan ændre et hårdt ghettoområde til et blandet boligområde.

 

VIVE undersøger, hvilke forandringer og virkninger de tre redskaber skaber for områderne – herunder, hvordan de boligsociale indsatser bidrager i processen. Følgende spørgsmål undersøges:

  • Hvordan ændrer beboersammensætningen sig i perioden?
  • Hvordan udvikler områdernes attraktion og beboernes tryghed sig?
  • Hvordan udvikler områdernes velfærds- og servicetilbud sig med særligt fokus på skoler, daginstitutioner og politi? Og hvordan bidrager de boligsociale indsatser?
  • Hvilke redskaber eller tiltag bringer relevante parter i spil i forandringsprocessen?
  • Hvordan implementeres tiltagene? Hvordan spiller sociale-, fysiske- og udlejningsmæssige redskaber sammen? Og hvad er de boligsociale indsatsers bidrag?

 

De beboere, der bor i de hårde ghettoområder

VIVE har her fokus på, hvordan beboerne udvikler sig i forhold til deres socioøkonomiske status, trivsel og livschancer, og hvordan den boligsociale indsats bidrager til udviklingen.

 

En antagelse er, at tilflyttere i udgangspunktet har en bedre socioøkonomisk status og bedre livschancer, og at det kan have en afsmittende virkning på eksisterende beboere med lavere socioøkonomisk status og ringere livschancer.

 

VIVE undersøger:

  • Hvordan beboernes – både tilflyttere og eksisterende – socioøkonomiske status, trivsel og livschancer bliver påvirket af de fysiske, udlejningsmæssige og sociale redskaber og hvordan den boligsociale indsats bidrager til forandringen.
  • Hvordan boligorganisationer og kommuner løfter opgaven med til- og fraflytning, herunder hvad det boligsociale bidrag består i?

 

 

De beboere, der fraflytter de hårde ghettoområder

VIVE har fokus på de borgere, der flytter fra de 15 hårde ghettoområder – både i forhold til målsætningerne om, der ingen hårde ghettoområder er i 2030, at man har skabt blandede by-og boligområder, og at beboernes livschancer er øget.

 

De fraflyttede borgere er vigtige at følge og analysere, for hvis en konsekvens af Parallelsamfundsaftalen er, at der opstår nye udsatte områder andre steder, vil vi samfundsmæssigt være lige vidt.

 

Det vil også være uhensigtsmæssigt, hvis fraflytningerne forringer de fraflyttede beboeres livschancer – eksempelvis fordi de får ringere mulighed for at få nødvendig støtte.

 

Det er derfor vigtigt at vide, hvordan det går de fraflyttede beboere.

 

VIVE vil undersøge følgende spørgsmål:

  • I hvor høj grad sker fraflytningerne som et planlagt led i den fysiske omdannelse og i hvor høj grad af andre årsager?
  • Hvilke socioøkonomiske mønstre ser man blandt de fraflyttede beboere?
  • Påvirkes de fraflyttedes socioøkonomiske status, trivsel og livschancer – og i så fald hvordan?
  • Hvordan arbejder boligorganisationer og kommuner i modtagerområderne, herunder hvordan beboernes muligheder for at få ’en understøttende indsats’ påvirkes?

 

De øvrige almene boligområder

VIVE undersøger, hvor beboerne flytter hen, og hvilke implikationer det har for resten af den almene sektor.

 

Ved at følge udviklingen tæt frem til 2029 vil man kunne monitorere, om afviklingen af de hårde ghettoområder er på rette spor, og om fraflytningerne risikerer at skabe udsatte områder andre steder.

 

Det vil også kunne give viden om, hvorvidt forekomsten af rumlig udsathed stiger; vil vi eksempelvis se, at der bliver flere udsatte boligområder, når der ikke længere findes hårde ghettoområder?

 

I dette genstandsfelt undersøges følgende spørgsmål:

  • Hvor flytter/flyttes beboere fra de hårde ghettoområder hen?
  • Hvordan påvirker fraflytningerne beboersammensætningen i den almene sektor som helhed?

 

 

Supplerende data for beboerne i de 15 ’hårde ghettoer’

Som supplement til oplysningerne på den officielle liste over ’hårde ghettoer’ kan en række oplysninger om beboerne i de 15 ’hårde ghettoer’ fremsøges i Landsbyggefondens ’Beboerdata’. Disse eksempler på data og kategorier bliver løbende udfoldet i evalueringens analyse af områdernes forandringsprocesser.

Andel af 15-17 årige med grundskole, som ikke er i gang med uddannelse

Tingbjerg/Utterslevhuse

9,4 %

Mjølnerparken

9,2 %

Tåstrupgård

11,3 %

Gadehavegård

4,5 %

Agervang

-

Ringparken, Slagelse

-

Motalavej

-

Vollsmose

3,3 %

Stengårdsvej

-

Sundparken

-

Munkebo

6,2 %

Skovvejen/Skovparken

7,8 %

Finlandsparken

-

Bispehaven

4,9 %

Gellerupparken/Toveshøj

10,3 %

Andel hustande med enlige med børn

Tingbjerg/Utterslevhuse

13,0 %

Mjølnerparken

19,8 %

Tåstrupgård

10,5 %

Gadehavegård

11,4 %

Agervang

15,6 %

Ringparken, Slagelse

13,7 %

Motalavej

13,2 %

Vollsmose

14,2 %

Stengårdsvej

8,6 %

Sundparken

11,0 %

Munkebo

20,3 %

Skovvejen/Skovparken

11,1 %

Finlandsparken

18,6 %

Bispehaven

12,7 %

Gellerupparken/Toveshøj

14,6 %