Resultater

Formidling af viden er en hjørnesten i både det fysiske og sociale spor i evalueringen. Viden fra de to spor vil løbende blive offentliggjort på denne side: Hvilke forandringer og virkninger har de fysiske, udlejningsmæssige og sociale redskaber medført, og hvordan har de boligsociale indsatsers organisatoriske og aktivitetsnære været et bidrag?

Evalueringens delresultater og konklusioner formidles på mange måder

  • Det fysiske spor i evalueringen bidrager med delrapporter for hvert enkelt boligområde, hvor udviklingen i de fysiske tiltag følges tæt.
    Der kommer fire delrapporter for hvert område frem til 2029. Det fysiske spor resulterer også i tværgående rapporter undervejs samt en afsluttende rapport.
  • Det sociale spor bidrager med tre afrapporteringer, der på tværs af områderne viser og analyserer fremdriften i forhold til at nå målene i 2030.
    Der kommer en baselinerapport, en midtvejsrapport og en afsluttende rapport.

Udsatteområder.dk vil altså løbende blive udbygget med ny viden.

Evalueringens indsigter offentliggøres løbende

  • Afrapportering på det fysiske spor i evalueringen.
    I takt med, at forskerne fra SBi/BUILD producerer delrapporterne i evalueringen, vil man her finde en kort tekst, der knytter sig til de enkelte delrapporter.
    Der vil også komme til link til den fulde rapport.
  • Afrapportering på det sociale spor i evalueringen.
    I takt med, at VIVEs forskere producerer delrapporter i det sociale spor, vil man finde en kort tekst, der knytter sig til den viden, der findes i de enkelte rapporter.
    Der vil også blive linket til den fulde rapport.

Se mere om de publicerede baselineundersøgelser i det fysiske spor

Baselineundersøgelser

Hvilke områder er undersøgt i baselineundersøgelserne?

De publicerede rapporter skal udgøre en række baselineundersøgelser, der kortlægger forholdene i boligområderne, før de planlagte fysiske omdannelser sættes i værk.

Baselineundersøgelserne, der kan læses og downloades på BUILD’s hjemmeside, zoomer ind på forhold i disse boligområder:

Hvad er fokus for baselineundersøgelserne?

Baselineundersøgelserne følger:

  • Beboernes oplevelse af de kommende forandringer.
  • Medieomtale af boligområderne.
  • Forskelligheden i de fysiske forhold og de planlagte tiltag vedr. de fysiske omdannelser blandt de fire undersøgte hårde ghettoområder.

Analyserne bygger bl.a. på spørgeskemaundersøgelser og kvalitative interviews.

Hvad er de foreløbige konklusioner af baselineundersøgelserne?

De foreløbige konklusioner på tværs af baselineundersøgelserne peger på:

  • Lovpakken opleves meget forskelligt af beboerne.
  • Dårlig medieomtale hæmmer udviklingen af et boligområde.
  • Bebyggelsernes fysiske udformning og geografiske kontekst varierer meget - det gør udgangspunktet for indsatser i de 15 boligområder meget forskellige.

Se mere om de kommende rapporter i det sociale spor

I tre rapporter leverer VIVE viden om resultaterne i det sociale spor:

 

De 15 omdannelsesområder

Det overordnede mål med parallelsamfundsaftalen er, at de eksisterende omdannelsesområder udvikler sig til at blive velfungerende og blandede boligområder – både i forhold til beboere og boligtyper.

 

Antagelsen er, at de fysiske, sociale og udlejningsmæssige redskaber skaber forandringerne i de 15 omdannelsesområder. Det er op til hvert enkelt boligområde at sammensætte de tre typer af redskaber, så man når målene.

 

Fælles er dog, at redskaberne lokalt er tænkt sammen og afstemt i forhold til, hvordan de samlet set kan ændre et hårdt ghettoområde til et blandet boligområde.

 

VIVE undersøger, hvilke forandringer og virkninger de tre redskaber skaber for områderne – herunder, hvordan de boligsociale indsatser bidrager i processen. Følgende spørgsmål undersøges:

  • Hvordan ændrer beboersammensætningen sig i perioden?
  • Hvordan udvikler områdernes attraktion og beboernes tryghed sig?
  • Hvordan udvikler områdernes velfærds- og servicetilbud sig med særligt fokus på skoler, daginstitutioner og politi? Og hvordan bidrager de boligsociale indsatser?
  • Hvilke redskaber eller tiltag bringer relevante parter i spil i forandringsprocessen?
  • Hvordan implementeres tiltagene? Hvordan spiller sociale-, fysiske- og udlejningsmæssige redskaber sammen? Og hvad er de boligsociale indsatsers bidrag?

 

De beboere, der bor i omdannelsesområderne?

VIVE har her fokus på, hvordan beboerne udvikler sig i forhold til deres socioøkonomiske status, trivsel og livschancer, og hvordan den boligsociale indsats bidrager til udviklingen.

 

En antagelse er, at tilflyttere i udgangspunktet har en bedre socioøkonomisk status og bedre livschancer, og at det kan have en afsmittende virkning på eksisterende beboere med lavere socioøkonomisk status og ringere livschancer.

 

VIVE undersøger:

  • Hvordan beboernes – både tilflyttere og eksisterende – socioøkonomiske status, trivsel og livschancer bliver påvirket af de fysiske, udlejningsmæssige og sociale redskaber og hvordan den boligsociale indsats bidrager til forandringen.
  • Hvordan boligorganisationer og kommuner løfter opgaven med til- og fraflytning, herunder hvad det boligsociale bidrag består i?

 

 

De beboere, der fraflytter omdannelsesområderne

VIVE har fokus på de borgere, der flytter fra de 15 omdannelsesområder – både i forhold til målsætningerne om, der ingen omdannelsesområder er i 2030, at man har skabt blandede by-og boligområder, og at beboernes livschancer er øget.

 

De fraflyttede borgere er vigtige at følge og analysere, for hvis en konsekvens af Parallelsamfundsaftalen er, at der opstår nye udsatte områder andre steder, vil vi samfundsmæssigt være lige vidt.

 

Det vil også være uhensigtsmæssigt, hvis fraflytningerne forringer de fraflyttede beboeres livschancer – eksempelvis fordi de får ringere mulighed for at få nødvendig støtte.

 

Det er derfor vigtigt at vide, hvordan det går de fraflyttede beboere.

 

VIVE vil undersøge følgende spørgsmål:

  • I hvor høj grad sker fraflytningerne som et planlagt led i den fysiske omdannelse og i hvor høj grad af andre årsager?
  • Hvilke socioøkonomiske mønstre ser man blandt de fraflyttede beboere?
  • Påvirkes de fraflyttedes socioøkonomiske status, trivsel og livschancer – og i så fald hvordan?
  • Hvordan arbejder boligorganisationer og kommuner i modtagerområderne, herunder hvordan beboernes muligheder for at få ’en understøttende indsats’ påvirkes?

 

De øvrige almene boligområder

VIVE undersøger, hvor beboerne flytter hen, og hvilke implikationer det har for resten af den almene sektor.

 

Ved at følge udviklingen tæt frem til 2029 vil man kunne monitorere, om afviklingen af de hårde ghettoområder er på rette spor, og om fraflytningerne risikerer at skabe udsatte områder andre steder.

 

Det vil også kunne give viden om, hvorvidt forekomsten af rumlig udsathed stiger; vil vi eksempelvis se, at der bliver flere udsatte boligområder, når der ikke længere findes hårde ghettoområder?

 

I dette genstandsfelt undersøges følgende spørgsmål:

  • Hvor flytter/flyttes beboere fra omdannelsesområderne hen?
  • Hvordan påvirker fraflytningerne beboersammensætningen i den almene sektor som helhed?

Evalueringens foreløbige resultater

Den opsamlede viden vil omhandle sociale, fysiske og organisatoriske forandringer på fire niveauer:

  • De 15 omdannelsesområder (dvs. områdeniveau)
    I takt med, at viden genereres, vil her optræde data på relevante indikatorer.
  • De beboere, der bor i de 15 omdannelsesområder (dvs. individniveau)
    I takt med, at viden genereres, vil her optræde data for trivsel, motivation, livsmestring, arbejde, uddannelse etc.
  • De beboere, der fraflytter de 15 omdannelsesområder (dvs. individniveau)
    I takt med, at viden genereres, vil her optræde data for trivsel, motivation, livsmestring, arbejde, uddannelse (samme som ovenfor) etc.
  • De øvrige almene boligområder (dvs. områdeniveau)
    Fx den såkaldte vandsengseffekt – hvor flytter beboerne fra de berørte boligområder hen?