Resultater

Her på siden finder du følgeevalueringens resultater. Både den producerede viden, der ser på effekter på tværs af de undersøgte boligområder - og de resultater, der omhandler fysiske eller sociale undersøgelser af et afgrænset boligområde.

Evalueringens tværgående resultater

Den opsamlede viden omhandler sociale, fysiske og organisatoriske forandringer. En del af denne viden går på tværs af følgeevalueringens to forskningsspor og findes herunder:

Publikation: De 15 første omdannelsesområder
I denne publikation afdækkes de evaluerede boligområders fysiske og sociale udgangspunkt for omdannelse. Indholdet er en opsummering af det omfattende datamateriale, der rummes i de fulde rapporter fra hhv. BUILD og VIVE.

Notat: Fysiske indsatser i de 15 omdannelsesområder
Dette notat samler op og ser på tværs af de fysiske indsatser, der planlægges og er under udvikling i 15 udsatte boligområder. De 15 boligområder blev med Parallelsamfundsaftalens vedtagelse i 2018 udpeget som omdannelsesområder (dengang 'hårde ghettoer'), og de indgår dermed i den følgeevaluering, som Aalborg Universitet (BUILD) og VIVE samarbejder om.

Notat: Ghettoen i medierne
Dette notat opsummerer 15 mindre medieanalyser af de 15 omdannelsesområder i regeringens parallelsamfundsaftale, som pt. er under radikal omdannelse frem til 2028. De 15 medieanalyser er en del af BUILDs Følgeevaluering af danske ghettoomdannelser Landsbyggefonden (2019-2028), og baserer sig på skriftlige medier (aviser, dagblade og ugeblade) i en periode på 12 måneder fordelt mellem 2018-2021.

Du kan også besøge sidens Danmarkskort, hvis du søger viden om et særligt boligområde i følgeevalueringen.

Sociale undersøgelser af boligområder

Læs mere om de tværgående rapporter fra VIVE

I tre rapporter leverer VIVE i evalueringsperioden viden om resultaterne i det sociale spor.

Rapport 1: Omdannelsesområderne på vej
De 15 såkaldte omdannelsesområder er kommet godt fra start i forhold til målet om ikke at være en ghetto i 2030. De er også kommet godt fra start i forhold til at blive et mere blandet boligområde. Når det gælder målet om at øge beboernes livschancer, er der også antræk til positive forandringer. Der er imidlertid stadig udfordringer med social udsathed i områderne, og der er tegn på et behov for intensiveret lokal velfærd på skole-, social- og sundhedsområdet.

Fysiske undersøgelser af boligområder

Det fysiske spor i evalueringen bidrager med delrapporter for hvert enkelt boligområde, hvor udviklingen i de fysiske tiltag følges tæt. Undersøgelserne skydes i gang med en række før-målinger (baseline-rapporter):

Se mere om de publicerede baseline-rapporter i det fysiske spor

Baselineundersøgelser

Hvilke områder er undersøgt i baselineundersøgelserne?

De publicerede rapporter skal udgøre en række baselineundersøgelser, der kortlægger forholdene i boligområderne, før de planlagte fysiske omdannelser sættes i værk.

Baselineundersøgelserne, der kan læses og downloades på BUILD’s hjemmeside, zoomer ind på forhold i disse boligområder:

Hvad er fokus for baselineundersøgelserne?

Baselineundersøgelserne følger:

Beboernes oplevelse af de kommende forandringer.
Medieomtale af boligområderne.
Forskelligheden i de fysiske forhold og de planlagte tiltag vedr. de fysiske omdannelser blandt de fire undersøgte hårde ghettoområder.

Analyserne bygger bl.a. på spørgeskemaundersøgelser og kvalitative interviews.

Hvad er de foreløbige konklusioner af baselineundersøgelserne?

De foreløbige konklusioner på tværs af baselineundersøgelserne peger på:

Lovpakken opleves meget forskelligt af beboerne.
Dårlig medieomtale hæmmer udviklingen af et boligområde.
Bebyggelsernes fysiske udformning og geografiske kontekst varierer meget - det gør udgangspunktet for indsatser i de 15 boligområder meget forskellige.

Se andre evalueringspublikationer:

Sammenhængen mellem tryghed og trivsel, chanceulighed og organisering i de boligsociale helhedsplaner